Et kulturelt skatkammer og smagfuld gateway til Penang Malaysia ø-paradis
Drømmer du om en rejse, der kombinerer historie, kultur og tropisk afslapning? Så er Penang i Malaysia et oplagt valg. Denne charmerende ø ud for vestkysten byder på autentiske oplevelser og kulturel mangfoldighed. Og det bedste? Penang er let at kombinere med storbylivet i Kuala Lumpur, strandferie på øen Langkawi eller noget helt tredje.

Penangs rige kulturarv og historiske puls
Penang er en skat for den kulturinteresserede. Hovedbyen George Town, optaget på UNESCOs verdensarvsliste, emmer af historie. Byens gader er en labyrint af farverige kolonibygninger, kinesiske shophouses, moskeer, hindu- og buddhisttempler. Her slog britiske kolonister sig ned i 1786 og skabte deres første handelsstation i Sydøstasien. Ekkoet fra den tid mærkes i Fort Cornwallis og langs Esplanaden, hvor gamle kanoner stadig peger mod havet.

Penang er også hjemsted for Peranakan-kulturen – også kaldet Baba-Nyonya. Det er en unik fusion mellem kinesiske og malaysiske traditioner. Kulturen udspringer af ægteskaber mellem kinesiske immigranter og lokale malayer. Det ses i alt fra madlavning til udsmykkede hjem. Et besøg på Pinang Peranakan Mansion er et must. Dette museum i en restaureret villa giver dig indblik i livsstil, kebaya’en og historier fra Baba-Nyonya samfundet.

En anbefalet aktivitet er en guided heritage city tour i George Town. Du oplever byens varetegn, templer, gadekunst og streetfood, mens du får fortalt byens farverige fortid. Vi tilbyder også dagsture udenfor byen, bl.a. til Penang Hill og den frodige oplevelsespark The Habitat, hvor du går blandt trætoppe og ser naturen helt tæt på.
Smag dig gennem Penang
Penang er Malaysias madhovedstad. Her smelter kinesiske, indiske, malaysiske og thailandske smage sammen. Prøv lokale klassikere som laksa (krydret nudelsuppe), char kway teow (stegte nudler) og nasi kandar (ris med karry).
Street food findes overalt. De mange hawker centres, især i George Town og Gurney Drive, tilbyder smagsoplevelser til små penge. Det er hverdagsmad lavet med sjæl, ofte efter gamle familieopskrifter.

Naturoplevelser og ø-liv i harmoni
Penang byder også på natur og ro. Penang National Park i nordvest har jungle, strande og sjældne dyr som flyvende lemurer og havøgler. Vandreturen til Monkey Beach eller turen med kabelbane til Penang Hill belønner dig med flot udsigt og frisk luft.
Vil du slappe helt af, så rejs videre til Langkawi. Naboøen ligger kun 30 minutters fly fra Penang og lokker med hvide sandstrande og luksusresorts. Her handler det om at nyde livet, tage på ø-hop eller se solen gå ned fra en af de mange hyggelige strandbar.
Praktisk og lettilgængeligt
Penang består af både en stor ø og en del af det malaysiske fastland. Den mest besøgte del er øen, hvor George Town og Penang Lufthavn ligger. For at nå dertil anbefaler vi privat kørsel mellem andre byer på halvøen, så du nemt kan stoppe undervejs. Du kan komme til øen via en af de to lange broer fra fastlandet eller tage en kort og hyggelig færgetur. Rejser du fra Kuala Lumpur eller Langkawi, går der også direkte fly, som tager cirka 30 minutter.
Indkvartering findes i alle prisklasser. For dig der vil bo unikt, er Nordin Mews et charmerende hotel i kolonistil, og Areca Hotel byder på historisk arkitektur og moderne komfort. Begge ligger centralt i George Town og er perfekte udgangspunkter.

For familier er The Lone Pine Hotel i Batu Ferringhi et populært valg. Hotellet har rummelige værelser og ligger direkte ved stranden. Parkroyal Penang Resort har børnevenlige faciliteter, store pools og aktiviteter i tropiske omgivelser.
Penang har et roligt tempo og venlige lokale. Det er en destination, som både nye og erfarne rejsende vil finde overskuelig og charmerende.
Et kulturel indslag på din Malaysiatur
Penang er det perfekte sted at inkludere på din Malaysiatur, særlig hvis du befinder dig på. Her får du smag for landets mangfoldighed og kulinariske rigdom. Du kan starte i ro og fordybelse, og derefter rejse videre til Kuala Lumpur eller Langkawi.
Penang er ikke bare en destination – det er en oplevelse. Den bliver i smagssansen, i kameraets hukommelse og i hjertet. Pak din nysgerrighed og appetit og rejs til en af Sydøstasiens mest inspirerende øer.
Ring endelig på 71 72 17 10 eller send en besked hvis du er nysgerrig på at høre flere rejseforslag.
